I to år var Maria Kuntz en del af det hemmelige Instagram-netværk, PRIV. Et netværk, hvor mere end 1000 unge piger deler billeder af selvskade og selvmordstanker. For pigerne er netværket et fællesskab, men flere eksperter mener, at det skader mere, end det gavner.  

Af Mikkel Kjær

I dag er Maria 23 år gammel. Bag hende hænger en udførlig guide til, hvordan hun foretrækker sin sondemad. Foto: Mikkel Kjær

De grå skyer ligger som en dyne over Aarhus midtby. Selvom det er slutningen af februar måned, så kan Maria ikke mærke kulden. Hun har netop drukket afløbsrens. Hvorfor, ved hun ikke helt, men hun skulle bruge noget, som gik hurtigt. I ren afmagt, tog hun det første og bedste, hun kunne finde i en tilfældig dagligvarebutik.

”Jeg skal bare smadre mig selv,” tænker hun. 

Den 18-årige Maria finder en anonym baggård, hvor hun kan drikke væsken. Væsken virker. Maria er på vej ud i den mest smertefulde oplevelse, hun har haft i sit liv. Den ætsende væske starter med at ramme munden. Hendes mund begynder at bløde. Afløbsrensen fortsætter ned i halsen, som et afløbsrør, der skal rengøres. Halsen reagerer med det samme. Den hæver op, og Maria har det som om, hun bliver kvalt.

Alt omkring hende står stille. Tankerne, den kolde vind og det pulserende liv i Aarhus midtby. Maria skriger med alle hendes kræfter. En dame kommer hende til undsætning og tilkalder en ambulance. Blå blink, en uge på intensiv, antibiotika, utallige operationer og et forsnævret spiserør blev resultatet af at drikke afløbsrens.

Forud for episoden, har Maria været ind og ud af diverse psykiatriske afdelinger. Som 16-årig er hun indlagt igen. Her bliver hun introduceret for det hemmelige Instagram-netværk, PRIV. Et netværk, som skal få stor betydning for Maria.

Et skadeligt netværk

PRIV-netværket har i dag mere end 1000 medlemmer. Da Maria kom ind i netværket, var der omkring 300-400 medlemmer. Netværket er præget af anonymitet og tavshedspligt. Dit navn er hemmeligt, og din profil er lukket. Regel nummer et i PRIV, du bryder ikke tavsheden. PRIV-netværket startede som et fællesskab for unge piger med psykiske diagnoser. Her kunne de dele deres tanker og følelser, som folk udefra ikke kunne sætte sig ind.

I takt med, at der kom flere medlemmer, så eskalerede indholdet også. Billeder af selvskade, åbne sår og selvmordstanker blev dagligdag for mange af profilerne.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er skadeligt for dem. Det øger antallet af selvskader, og det øger også de voldsomme selvskader”.

Sådan siger Laila Winther, direktør i Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser, om det hemmelige netværk for unge piger mellem 15-29 år.

Laila beskriver netværket som værende ”smitsomt”. Laila fortæller, at der efter DR-dokumentaren, ”Døde pigers dagbog”, hvor Maria er med og fortæller sin historie med afløbsrensen, var en stigning i indlæggelser af patienter med syreskader.

Maria kan også nikke genkendende til, hvad Laila siger.

”Det smitter jo helt vildt meget. Også bare med mig, jeg så en der skar i sig selv, og så gjorde jeg det selv.”

Går du med selvmordstanker? Hvis du har selvmordstanker, er i en anden alvorlig krise eller er pårørende til en person, der er i alvorlig krise, kan du kontakte telefonrådgivningen på Livslinien og få hjælp på 70 20 12 01. Du kan ringe alle årets dage fra klokken 11 til 05

Teenageår på psykiatrisk

I dag er Maria 23 år gammel. Hun bor udenfor Aarhus i et moderne villakvarter med sine forældre. I det stilrene, hvide køkken hænger en seddel på væggen. ”Hej! Husk at lune vandet, inden det skal ind i min mave, ellers får jeg nemlig ondt i maven”. Vandet skal bruges til Marias sondemad, og det må hverken være for varmt eller koldt. Afløbsrensen har gjort, at hendes spiserør ikke fungerer optimalt. Derfor er hun nødt til at få sondemad.

Hendes lange, lyse hår falder over den grå striktrøje. Hun er spinkel af bygning, hvilket både skyldes sondemaden, men også de mange år med spiseforstyrrelse. Hun har et reflekterende blik, når hun bliver adspurgt, hvordan hun kom ind i PRIV-netværket.

”Jeg skulle på et bosted, hvor de fleste havde det, og så blev jeg præsenteret for det,” siger hun.

I starten var det et trygt fællesskab for hende. I mens hun blev indlagt for første gang som 15-årig, blev hendes folkeskolevenner færdig med 9.klasse. Drømmen om gymnasiet blev byttet ud med indlæggelser, diagnoser og klinisk rene afdelinger.

Fællesskabet i PRIV eskalerede hurtig imod selvskade. Selvom hun prøvede at være neutral, og undgik at dele billeder af åbne sår, så var det svært ikke at blive påvirket af alle billederne med selvskade.

”Man bliver jo aldrig i godt humør af at se andre, der har det dårligt. Til sidst, skulle jeg vitterligt tage mig sammen og stoppe med at sluge batterier osv. Det er bare vildt svært, når du ser andre gøre det.”

Konsekvensberegning

Ligesom Maria, så er det ofte i en ung alder, at pigerne kommer ind i PRIV-netværket. Det er farligt, hvis du spørger sygeplejerske Malene Eiberg Hansen, som er i gang med at skrive PhD om selvskade og selvmordsadfærd og hvordan sociale medier påvirker det.

”Netværket er potentielt rigtig farligt. Hvis man engagerer sig som 20-årig, så har man et andet udgangspunkt for at konsekvensberegne, end hvis man er 13 år,” uddyber hun.

Særligt mediedækningen af PRIV-netværket kan være farligt. Ifølge Malene, er det vigtigt, at man ikke kommer til at romantisere PRIV-netværket. Malene lægger også vægt på, at der er sket en stigning i mistvivles blandt unge piger, hvorfor de søger fællesskaber på sociale medier.

Maria har også selv set flere unge piger, som er kommet ind i miljøet uden diagnoser. De bliver opslugt af miljøet, fordi de bliver udsat for billeder af selvskade og selvmordstanker.

En åben Instagram

Hjemme i forældrenes køkken går Maria forsigtigt rundt. Hendes hverdag foregår i et roligt tempo, hvor der skal være tid til afslapning og fordybelse. Instagram er stadig en del af hendes hverdag. Hun har valgt at lave en åben profil, hvor folk kan følge med i hendes liv. 

Selvom hendes Instagram navn er ”hindbaerbrus”, så er hendes liv bestemt ikke ligeså sødt, som den kunstige sodavand. I hendes profil tekst står følgende: ”Velkommen til min profil, her fortæller jeg åbent om min hverdag med autisme, kroniske smerter, og hvad der nu ellers følger med.”

Bladrer man igennem de 1.358 opslag, bliver man mødt af selfies, hundebilleder og cheerleading videoer. På overfladen ligner det en ganske normal Instagram profil, men hvis man læser hendes opslag, så er virkeligheden en anden. Det er ærlige beretninger fra et liv med op- og nedture. En slags virtuel dagbog, hvor Maria tager sine følgere med ind bag facaden.

Selvom der kan være dårlige dage, så er Maria kommet videre fra PRIV. Ligesom, at hun også er stoppet med selvskade. Hun taler med en ro i stemmen. Hun vil gerne hjælpe andre piger, som har haft de samme udfordringer.

”Hvis der var flere profiler, som delte ens hverdag, uden alt det der lort, så tror jeg ikke, at man vil føle sig alene.”